Din livsstil påvirker dine gener

Din livsstil kan være afgørende for dit helbred
Ny forskning i epigenetik viser, at miljøet omkring vores DNA hurtigt kan ændre sig og føre til forandringer i vores krop, som kan have betydning for vores helbred. Man kan i dag få foretaget gentests som kan give hints til hvorvidt man er disponeret for specifikke sygdomme, men disse tests estimerer kun sandsynligheden for at man udvikler en bestem sygdom - og hvor præcist er denne forudsigelse så egentlig? Et af de helt essentielle spørgsmål er, om det gavner at få at vide hvilke sygdomme man måske er disponeret for? Fører det til angst hos den enkelte, og kan frygt for sygdom gøre kroppen endnu mere disponeret for at udvikle sygdom? Det kan vi kun gisne om! Egentlig vil jeg aldrig anbefale en gentest med mindre man er virkelig syg eller har mistanke til at man har været så uheldig at arve en uundgåelig genetisk sygdom. 

De fleste mennesker er i mere eller mindre grad disponeret for at udvikle en sygdom. I sidste ende er det i høj grad livsstil som afgør om man rent faktisk udvikler sygdommen. I de tilfælde hvor sygdommen er genetisk uundgåelig kan en sund livsstil muligvis endda forsinke udviklingen af sygdommen eller mindske graden af sygdommen. Det er her epigenetik kommer ind i billedet.

livsstil.jpg

Et indblik i en celles univers
Men hvad er epigenetik? For at forstå hvad epigenetik egentlig er, er det nødvendigt at se på hvordan vores celler er opbygget. Inde i cellens kerne finder vi vores DNA. DNA indeholder koder til hvilke proteiner der kan dannes i cellen. Dannelsen af proteiner i kroppen starter med at koden i DNA oversættes til et såkaldt RNA-molekyle. RNA'et er en slags kopi af det gen som cellen gerne vil 'udtrykke' dvs. danne, og denne kopi fortæller nøjagtig hvordan et bestemt protein skal se ud. På fagsprog siger man at RNA 'oversættes' til proteiner. Det er netop disse proteiner som udfører de fleste af cellens og kroppens funktioner ved blandt andet at fungere som byggesten, enzymer, hormoner eller antistoffer.

Hvad er epigenetik?
Epigenetik er et meget populært forsknings-område. Gennem epigenetik kan vi lære at forstå hvordan kroppens celler specialiserer sig, og hvorfor nogle sygdomme opstår, på et dybere niveau end tidligere. Forskningen er stadig ny, og studierne foregår både i celler, dyr og mennesker. Epigenetik beskriver miljøet omkring DNA’et i cellerne. Vores DNA er sirligt viklet rundt om de såkaldte histoner (nogle store molekyler). På DNA’et og histonerne sidder nogle små kemiske grupper som kaldes epigenetiske ”mærker”. De danner et helt bestemt epigenetisk mønster i cellen, som påvirker, hvor tæt DNA’et er viklet rundt om histonerne. Mønsteret afgør i høj grad, om det enkelte gen i cellen bliver tændt eller slukket. Forskere har fundet ud af, at de epigenetiske mærker spiller en stor rolle i løbet af udviklingen fra befrugtningen til menneske, hvor det er afgørende hvilke gener som er tændt eller slukket. Kroppens epigenetik er utrolig kompleks, men er det efterhånden slået fast, at vores levevis kan influere kroppens epigenetik i løbet af voksenlivet.

Din livsstil kan påvirke din epigenetik
Det epigenetiske mønster omkring DNA'et i cellerne kan ændre sig gennem livet som følge af sygdom eller livsstil. Man kender endnu ikke alle detaljerne i, præcis hvordan livsstil indvirker på kroppens epigenetik og hvilke livsstils-faktorer som er vigtigst. Dog har man forstået at udefrakommende påvirkninger af kroppen som miljøgifte, rygning og stress kan føre til negative forandringer i epigenetikken. Cellernes epigenetiske mønstre kan også påvirkes af kost og motion hvilket betyder at disse faktorer kan være med til at bestemme om specifikke gener tændes eller slukkes.

Phytostoffer og motion
Måske har du hørt om phytostoffer som findes i fødevarer. Det er stoffer der er vigtige at få gennem kosten, da de er med til for eksempel at styrke immunforsvaret, modvirke kræft eller virke mod inflammation. Studier af phytostoffer og epigenetik udført i celler har vist, at mange af de allerede kendte phytostoffer kan ændre cellernes epigenetik. Broccoli og rosenkål indeholder phytostoffer kaldet Isothiocyanater som har potentialet til at aktivere antikræftgener i cellerne via en epigenetisk mekanisme. Phytostoffet epigallocatechin-3-gallate (EGCG) som findes i grøn te har vist sig at have lignende egenskaber.
Motion er også en vigtig livsstilsfaktor, som kan influere miljøet omkring vores DNA i en positiv retning. Der er endnu kun udført studier på relativt små grupper af mennesker, men resultaterne ser lovende ud. Motion ser ud til at kunne ændre muskelcellers epigenetik i en positiv retning efter kun seks uger med motion for mennsker som ellers normalt ikke dyrker motion. Men det ser også ud til at ændringerne kan forsvinde hurtigt hvis man stopper med at dyrke motion igen.