Hvordan starter jeg min egen meditations praksis?

Jeg møder ofte folk som gerne vil i gang med at meditere, men ikke ved hvor de skal begynde. De har måske forsøg nogle gange med gode intentioner, men det er ikke lykkedes at meditere mere end et par dage i træk. Her vil jeg komme med 3 gode råd til hvordan du kommer godt fra start med din egen meditationspraksis. 

Hvorfor overhovedet meditere? Hvad skal det nu gøre godt for? Mange ting! Antallet af forskningsartikler der påviser de positive effekter af meditation er mange. Udover at meditation, helt generelt, skaber balance i kroppen så har forskere påvist en meget positiv effekt på hjernen ved jævnlig meditation. Mediterer man fx. på medfølelse eller kærlighed vil de centre i hjernen som styrer vores evne til at netop disse postive følelser udvide sig. Rent fysiologisk taler om, at der kommer flere neuroner (en slags hjerneceller), eller at de neuroner der allerede er der, vil vokse sig større. Det vil altså betyde at man kan træne sig til at være et mere medfølende menneske. Aha! Gad egentlig vide hvor mange egenskaber (som vi normalt vil sige man enter er født med eller ikke er) vi selv kan fremelske eller øge ved meditation? Dét giver i hvert fald et helt andet perspektiv på de såkaldte personal skills - hvis det passer at fx medfølelse er en skill, vil det sige at man kan træne sig til blive bedre til at elske sin næste. Det har de tibetanske munke vist i tusinder af år. Meditation er hjernetræning - så fik vi slået det på plads. Der er SÅ meget forskning som viser at meditation kan øge produktiviteten, nærværet, koncentrationsevnen osv., men det vil jeg ikke komme ind på i denne blog post. Men nu tilbage til hvordan du kan etablere en meditationspraksis.

meditation.jpg

For det første er det vigtigt at pointere - det er HELT normalt ikke, at føle man har tid eller ro til at få sat sig ned på puden..!! Så har vi fået sat dét på plads. For det andet er det vigtigt at pointere, at det kræve tålmodighed og det kan være en længere process at få skabt en rutine som gør at man får mediteret lidt hver dag. 

1.  Sæt et realistisk mål - start med korte meditationer  

Forestil dig at du i lang tid ikke har fået motioneret og et helt utrænet. Forestil dig så, at du har besluttet dig for at komme i gang med at dyrke sport igen. Du har motivationen men ikke vanen. Så der er ikke nogen tvivl om at du gerne vil motionere, det er bare simpelthen så vanvittigt svært at få slæbts sig afsted til fitnesscentret/yogastudiet eller lignende - alene af den grund, at du ikke har vanen. Hvis du har planlagt et hårdt træningsprogram med træning mange gange om ugen, ja så vil det (måske ubevidst) være endnu hårdere at komme op af sofaen, fordi du ved hvad der venter dig. Det er det samme med meditation. Du har en god intention om at komme igang, og har måske besluttet dig for at NU ER DET NU, du vil mediterer 30min om dagen! Guess what, det kan du ikke overholde i mere end max 3-4 dage så falder du af på den - igen. Alene af den grund at du havde sat dig for højt et mål. Det betyder ikke noget hvor længe du mediterer - så længe du mediterer lidt hver dag. Det handler udelukkende om at komme i gang. Prøv med 5 eller 10 min pr dag til at starte med.

2. Lav en rutine - mediter på samme tid af døgnet

For det første er det en god idé at finde sig et behageligt lokale hvor du sidde og meditere uden forstyrrelser. For det andet, er det en god idé at finde et tidspunkt hvor du har tid og ro til at meditere, og så lave det til en rutine. Jeg foretrækker selv at meditere om morgenen. Jeg står op, tisser, drikker en tår vand og sætter mig på puden. Ikke noget med at gå i bad, lave kaffe eller lignende. Hvis først drikker en kop kaffe eller går i bad, har jeg erfaring med at jeg ikke får sat mig ned på puden, da jeg hurtigt bliver grebet af dagens gøremål. Du kan med fordel bruge en meditations-timer app eller et vækkeur, så du ikke skal holde øje med tiden mens du mediterer.

3. Få support - find en meditationsgruppe i dit nærområde eller tag på meditations retreat

Det en rigtig god idé at starte sin egen meditationspraktisk. For at udvikle sin praksis kan det være rigtig godt, at få noget support fra andre som har erfaring med meditation. Find en en meditationsgruppe i dit nærområde eller tag på meditations retreat. På den måde vil du kontinuerligt få ny inspiration. Du kan også finde et yogacenter og se om de har meditation på programmet. Jeg kan stærkt anbefale meditations-retreats eller yoga-retreats der også indeholder meditation, hvis du ønsker at fordybe dig mere i din praksis. Undersøg hvilken lærer som underviser, da det kan være helt afgørende for dit udbytte af retreatet.

Jeg håber du kommer godt i gang med din meditationspraksis!