De bedste råd til god og dyb søvn

En_god_søvn.png

Længere tids mangel på søvn kan have store konsekvenser
Søvn er et 'hot' emne blandt forskere og sundhedseksperter i hele verden, og det er der god grund til! Din hjerne er nemlig afhængig af en god og dyb søvn. Men hvad sker der i hjernen mens vi sover?

Mange danskere har kroniske eller lejlighedsvise søvnproblemer. Vigtigheden af søvnen forskes der stadig i, og vi ved efterhånden en del om hvorfor søvnen er så afgørende for vores velvære. Forskning tyder fx. på at nattearbejde har store helbredsmæssige konsekvenser. 

Under søvnen styrkes immunforsvaret og nye indtryk bearbejdes
En god nats søvn er afgørende for kroppen fordi den her har mulighed for at rense ud og rydde op. Under søvnen styrkes immunforsvaret, kroppens muskler og væv genopbygges og hjernen bearbejder dagens indtryk.

Hjernen er en del af nervesystemet og er opbygget af milliarder af nerveceller, også kaldet neuroner, samt gliaceller der er støtteceller for neuronerne. Neuroner udveksler kemiske og elektriske signaler via synapser (der hvor to neuroner mødes), som resulterer i tanker, adfærd, følelser og hukommelse hos os. Hjernen arbejder på højtryk om natten for at sørge for, at vi vågner klare i hovedet næste dag.

Hjernen skal have tilført næringsstoffer, for at arbejde optimalt og bearbejde nye indtryk som vi får fra alle de daglige aktiviteter vi udfører. I løbet af dagen ophober der sig affaldstoffer i hjernen, som en konsekvens af alle de processer der forløber. Mens vi sover, bliver hjernen renset for affaldstofferne ved hjælp af et særligt mikroskopisk væskesystem som blandt andet er styret af gliacellerne i hjernen. Rent fysisk, pumpes der væske ind i hjernen som renser hjernecellerne for de ophobede affaldsstoffer. Stofferne bliver transporteret ud via lymfen og udskilt via nyrerne eller nedbrudt i leveren. Søvnmangel vil derfor betyde, at hjernen ikke får renset godt ud i alle affaldstofferne. Længere tids søvnmangel kan muligvis skade hjernen på sigt og have konsekvenser for helbredet.

Neuronerne i hjernen rydder op i nye indtryk
Søvn har blandt andet betydning for vores evne til at lære nyt. Når vi lærer nyt i løbet af dagen, danner neuronerne nye såkaldte synapser i hjernen - som er en slags hukommelsesspor. Mens vi sover, prioriterer hjernen de nye hukommelsesspor ved enten at 'slette' dem eller ved at styrke dem således at vi kun husker de vigtigste af de nye indlæringer!

Hvis de 8 gode råd ikke virker...
En dårlig søvn har som regel en god årsag. Hvis ikke de simple gode råd virker efter man har prøvet dem i et stykke tid, så vil der være god grund til at se sig selv efter i sømmene. Der vil højst sandsynligt være en dybereliggende årsag. Hvordan finder man så frem til den? Først og fremmest, har man som oftes selv en god idé om hvad årsagen kunne være. Fx stress eller for generelt for meget 'yang'-aktivitet. I det tilfælde gælder det om at arbejde med at finde mere ro i hverdagen, og det kan tage tid. Man kan også tage fat i en terapeut, fx en massør, akupunktør eller lignende som kan hjælpe med at finde frem ti de bagvedliggende årsager til dårlig søvn.