Derfor taler alle om mikrobiotaen i tarmen!

Hvis man ser på antallet af celler i kroppen, så er vi mere bakterie end vi er menneske! Der findes nemlig milliarder af bakterier i tarmen som arbejder for os i døgndrift. Kroppen myldrer af mikroskopisk liv - på huden, i munden, i kvindes skede og i tarmen. De mikroorganismer som findes i tarmen har vist sig at have betydning for vores helbred! Forskningen i tarmens mikrobiota er i fuld gang - vi vil gerne forstå dette univers af mikroorganismer som lever med os livet igennem. Hvilke og hvordan gavner de os? Vi lever i et symbiose med de små bakterier, svamp og vira som udgør tarmens mikrobiotiske miljø. Langt de fleste af dem vil os det godt, heldigvis! De nyder godt af den mad og drikke vi indtager og producerer samtidig et bredt spektrum af stoffer som vi til gengæld har gavn af.

rødkål.jpg

Der er gode nyheder. Spiser man mange grøntsager og fibre kan man øge mængden af gode bakterier. Du kan altså selv hjælpe bakterierne så de arbejder mest effektivt og gavner dit helbred bedst muligt. Kosten er nok en af de vigtigste måder hvor vi kan optimere tarmens miljø så flere af de gavnlige bakterier vokser i antal. En ny artikel fra tidskriftet Nature antyder at man ved hjælp af den rette ernæring lynhurtigt kan ændre fordelingen af tarmbakterierne. Hvad du putter i munden har indvirkning på livsbetingelserne i tarmens miljø, og det er altafgørende for hvad der vokser netop i dette miljø.

Hvad skal du spise for at fremme væksten af de gode tarmbakterier?

  • Probiotisk mad som for eksempel sauerkraut, surmælksprodukter, kefir eller kombucha (kan laves hjemme eller kan købes i fx Føtex Food).

  • Præbiotika, som fx inulin, som er et kulhydrat der findes i jordskokker, søde kartofler, asparges, løg og hvidløg.

  • Rigtig mange grøntsager, bær og frugter påvirker tarmmikrobiotaen positivt. Fx. er det studie som viser at tranebærekstrakt øger mængden af Akkermansia Muciniphila (en nyopdaget god tarmbakterie) i tarmen.

En mangfoldighed tarm er en sund tarm

Bakterier er encellede organismer kaldet prokaryoter, som vi ikke kan se med det blotte øje. De formerer sig vildt hurtigt! Hvert menneskes fordeling af forskellige tarmbakterier er forskellige - og kunne i princippet fungere som et 'fingeraftryk', hvis det ikke var fordi at den ændrer sig alt efter hvad vi fodrer den med.

Der findes over 1000 forskellige tarmbakteriearter og hver bakterie har forskellige egenskaber. Forskning viser at har man en tarmmikrobiota der ikke er mangfoldig (har en høj diversitet) så har man øget risiko for fedme og inflammation i kroppen. 

Mikrobiotaen holder kroppen sund på mange måder. Indlysede nok bidrager den til fordøjelsen og energistofskiftet hvor den hjælper med at nedbryde kostfibre og madrester til stoffer, som kroppen derefter kan optage. Mikrobiotaen medvirker i høj grad også til at styrke immunforsvaret og dermed beskytte os mod infektioner. Og hvis der er tilstrækkelig af de gode bakterier søger de for at vi ikke får overvækst af dårlige bakterier i tarmen. Smart! Derudover spiller de en rolle i reguleringen af en række vigtige hormoner - og producerer vitaminer og flere vigtige neurotransmitter-stoffer (stoffer indgår i overførsler af beskeder mellem nerveceller i nervesystemet). Listen af fordele ved et varieret og sundt miljø i tarmen er mange. Den nyeste forskning viser endda at mikrobiotaen har betydning for vores psykiske helbred! Så det er bare at komme i gang med at fremme de gode miljø dernede :-)

Gunhild ReumertComment